Fakta om turen og tilmelding
Dagstur på Jyllands næse
Med de fede jorde og kuperede terræn er det ikke sært, Djursland er beriget med mange herregårde. Ja, faktisk så mange, at forfatteren Henrik Pontoppidan i 1887 kaldte Djursland for ”Herregårdenes Paradis, for de ligger så tætte som musereder i en hvedemark!”
Og med herregårdene kom også nogle af Danmarks mest berømte slægter, som satte præg på egnen: Scheel, Arenfeldt, Rosenkrantz, Estrup, La Cour og flere endnu.
På denne éndagstur ser vi nærmere på nogle af Djurslands dynastier, deres slotte og godser.
Pindstrup og to kirker
Med afgang fra Musikhuset Aarhus sættes kursen straks mod midten af Djursland. De fleste haveejere ved, hvad Pindstrup er. Det er sphagnum i sække. Nu ser vi byen Pindstrup. Her begyndte et industri-eventyr med gravning af tørv. Vi ser den katolske lilleput-kirke og Pindstrup kirke, der blev bygget i kraft af en enorm, folkelig indsats. Stort set alt i kirken blev fremstillet lokalt. Til sidst napper vi en kaffepause i ferie- og kursuscentret Pindstrup
Turen fortsætter tværs gennem Djursland. Vi kører i det lave landskab Kolindsund, der engang var Danmarks næststørste sø, men blev afdrænet i 1870´erne. Vi hører om moseliget Huldremosekvinden, der blev fundet cirka samtidigt, i 1872, Og vi standser ved Mosebrugscenteret i Stenvad, hvor en rundvisning viser historien om tørv og tørve-familier.
Sostrup slot
Frokosten er på Sostrup slot. Det store slot er en vandborg, bygget på en ø, skabt af kampesten og egetræsplanker. Historien er utrolig. Sostrup har været i Scheel-familiens eje, har været årsag til Danmarks største, private konkurs, været kostskole – og kloster. Vi får den spændende historie serveret på en sær-rundvisning.
Vi kører forbi Grenå, og ad herregårdsruten langs Djurslands kyst når vi frem til Rugård. Ved søen foran slottet fortælles historien om de barske hekse-jagter i 1600-tallet, inden vi runder dagen af med en kold øl eller vand på et af de mange nye gårdbryggerier i Danmark, med udsigt til Kattegat.
Tidspunkt: Afventer datoer for 2022
Afrejse: Musikhuset Aarhus
Pris: Afventer
Dagstur fra Aarhus - Afventer datoer for 2022
Djurslands dynastier
Dagstur på Jyllands næse
Rejseleder: Gert Lynge Sørensen
Afgang fra Musikhuset Aarhus: 9:00
Retur til Musikhuset Aarhus: 17:30 (cirka)
Bus: Løvschall Bus, 4**** røgfri, moderne langtursbus med flystole, toilet og aircondition.
Max. 40 deltagere. (Der er 52 sæder i bussen)
Min. deltagere: 20
Inkluderet:
Transport i bus
Formiddagskaffe
Frokost
Alle entreer og rundvisninger
1 øl/vand på gårdbryggeri
Rejseleder.
Ikke inkluderet:
Drikkevarer til frokost.
Dagstur fra Aarhus - Afventer datoer for 2022
Djurslands dynastier
Dagstur på Jyllands næse
Rejseleder: Gert Lynge Sørensen
Afgang fra Musikhuset Aarhus: 9:00
Retur til Musikhuset Aarhus: 17:30 (cirka)
Bus: Løvschall Bus, 4**** røgfri, moderne langtursbus med flystole, toilet og aircondition.
Max. 40 deltagere. (Der er 52 sæder i bussen)
Min. deltagere: 20
Inkluderet:
Transport i bus
Formiddagskaffe
Frokost
Alle entreer og rundvisninger
1 øl/vand på gårdbryggeri
Rejseleder.
Ikke inkluderet:
Drikkevarer til frokost.