Handelsbetingelser
Busrejserne til danske egne i rejsebureauet vagns kulturrejser udbydes efter reglerne i pakkerejseloven.
De beregnes efter et minimum antal tilmeldte på 20 og et maximum på 36.
vagns er medlem af Rejsegarantifonden og registreret som aps i CVR-registret.
Tilmeldingsfrist
Du kan tilmeldes rejser med vagns indtil 30 dage før afgang – forudsat der er ledige pladser selvfølgelig. Ved senere tilmelding end 30 dage kan plads ikke garanteres, før hoteller har bekræftet ledige værelser.
Hvornår er aftalen indgået?
Du er tilmeldt en rejse med vagns, når rejsens pris, eller i nogle tilfælde depositum, er betalt og du har modtaget bekræftelse på mail eller telefon.
Betaling
Hvad dækker prisen?
Ved hver rejse fremgår, hvad der er inkluderet i rejsens pris, samt hvad der ikke er. For det meste er al overnatning, alle måltider, al transport og alle entreer inkluderet. Der kan være enkelt frokoster, der ikke er. Det vil i givet fald fremgå under det enkelte dagsprogram.
Med hensyn til overnatning, så dækker prisen per person indkvartering i delt dobbeltværelse. Rejser du alene, vil du derfor dele dobbeltværelse med to adskilte senge med en anden gæst af samme køn. Rejser I sammen, kan I ønske at dele værelse sammen. Det gøres i så fald ved tilmelding.
Ønsker du enkeltværelse, vil der være et tillæg, som fremgår af den enkelte rejse.
Ændringer i program
Jeg bestræber mig på at lægge et dagsprogram med så mange oplevelser, som afstande og lukketider tillader. Alle ture er gennemregnet med køretider, men der kan – selv i punktlige Danmark – opstå forsinkelser, som medfører justeringer af dagsprogram.
Vejret kan også spille en rolle – og i nogle tilfælde medføre ændringer af det beskrevne program.
Afbestilling
Opstår der situationer, som medfører, at du ikke kan rejse, kan du framelde dig skriftligt til vagns@vagns.info efter disse deadlines:
- Sker din afbestilling senest 1 måned (31 dage) før afrejse, refunderes det indbetalte minus administrationsomkostninger på 500 kroner.
- Sker afbestilling mindre end 1 måned (31 dage) før afrejse, er det indbetalte tabt. Her dækkes du muligvis ind af en afbestillingsforsikring.
Aflysning
Er der for få tilmeldte til at turen kan gennemføres, vil du få direkte besked herom senest 30 dage før afgang.
Udeblivelse
Møder du ikke op til afgang uden gyldig framelding, regnes dette for misligholdelse af vores indgåede aftale, og der ydes ingen refusion.
Reklamation
Har du en klage over rejsen?
Så giv den til kende undervejs, så snart problemet er opstået. Det kan måske afhjælpes med det samme.
Mere generelle klager sendes til:
Pakkerejse ankenævnet
Røjelskær 11, 3. sal
2840 Holte
Klagen skal indsendes senest 4 uger efter hjemkomst.