Praktiske informationer
Hotellerne
Hotellerne
På rejser med vagns sover vi på hoteller, der er udvalgt, fordi de har charme, servering og central beliggenhed. Jeg har været der selv, inden ruten blev endeligt fastlagt.
Alle priser er baseret på indkvartering i delt dobbeltværelse. Ønskes delt twin dobbeltværelse, vil du bo sammen med en anden rejsedeltager af samme køn. Er dette ikke muligt, vil du blive opkrævet tillæg for enkeltværelse.
Busserne
Busserne
Rejser med vagns foregår med busser fra forskellige operatører, afhængigt af, hvor i landet det er afgang. Det er moderne busser med mulighed for servering, samt med toilet.
Værelserne
Værelserne
Indkvartering sker i standard dobbeltværelser, eller i standard enkeltværelser. Der kan på nogle hoteller være forskel i indretning af de enkelte værelser, særligt på slotshotellerne. Der er forhandlet en enhedspris, som medfører, at gæsterne betaler samme pris, uanset værelsets indretning.
Måltiderne
Måltiderne
I dagsprogrammet for hver enkelt rejse fremgår det, hvilke måltider, der er inkluderet. For det meste er alle måltider indregnet, blandt andet for at spare tid i forhold til køreplanen. Har du særlige ønsker til kost (allergier, vegetar m.v.), bedes du gøre opmærksom på dette ved tilmelding.
Programmet
Programmet
Jeg bestræber mig på at lægge et dagsprogram med så mange oplevelser, som afstande og lukketider tillader. Alle ture er gennemregnet med køretider, men der kan – selv i punktlige Danmark – opstå forsinkelser, som medfører justeringer af dagsprogram.
Vejret kan også spille en rolle – og i nogle tilfælde medføre ændringer af det beskrevne program.
Baggage
Bagage
Medbring ikke mere bagage, end du selv kan håndtere. Der er ikke dragere på danske hoteller, så vi skal selv slæbe bagage med fra bus til værelse.
Gennemførelse / aflysning
Gennemførelse/aflysning
Alle ture er beregnet ud fra et minimum antal deltagere på 24 personer. Aflysning af en tur vil ske senest 30 dage før afrejse.